Skyttegravskniv, Tysk WW 1 + 2
Tysk nærkampskniv, designet ca 1915-1916 Tyskerne havde god finish på deres våben og værktøjer, - der blev lavet mange af dem, - nogle effekter har været i produktion i ca 50-60 år
Knivene vi har, er produceret i tyskland fra ca 1915, - indtil ukendt årstal, måske op i 70´erne
Kniven holder høj standard og er nem at kende fra de kopier man ellers ser rundt omkring.
Skyttegravsknivene er i bedre stand end normalt, for knive af denne type, de har med stor sandsynlighed aldrig været i brug, eller ikke været brugt særligt meget.
Knivtypen har været udbredt som militærkniv, - og ses i flere varianter og efterligninger.
Stemplet:
- Gottlieb
- Hammersfahr
- Solingen
- .
- Foche
Området Foche ligger i Solingen et stort industriområde i tyskland, - her ligger bl.a også firmaet Krupp og mange andre kendte tyske industrivirksomheder.
Knivens kisteformede skæfte er ikonisk - og går igen i mange moderne knivdesigns. På skedens forside kan man se toppen af en nitte der holder en lille bladfjeder på plads i skedens øverste indvendige del, - denne fjederpløs, holder fast i klingen, - når den sættes i skeden.
Vi har ikke gravet de her knive op af tyske skyttegravsstillinger eller hevet dem ud af skellettet af en fransk soldat, - men de har tydligvist været opmagasineret meget meget længe.
Vi har solgt jordfund af disse knive (priser 2.500 til 3.800,-), - som kan dokumenteres opgravet fra 1. Verdenskrigsskyttegrave. Nu har vi oplevet begge dele, - og skulle vi selv vælge, vil vi hellere have et brugbart eksemplar end en strøget håndfuld rust.
Skedens sikringsflap er af et ikke alt for tørt stykke læder og låser fast om kniven med en halvsolid trykkap. Her ses han-knappen.
Læderstroppen er nittet fast i bælteloopet.
Her ses hunknappen, - strop og knap bærer præg af at have været åbnet og lukket.
Skedens bælteloop og sikringsflap er nittet godt fast på stålskedens bagside.
Skyttegravskniven har fast tang, - altså at knivsbladet fortsætter i et solidt stykke i knivens fulde længde og bredde, - dette er en grundopskrift på en solid kniv.
Knive designet til den her form for krig, skal være lidt bedre end en normal spejderkniv, - man har naturligvis ved design af kniven og dens produktionsværktøjer måttet kigge til en fornuftspris til krigsmaskineriet, - derfor kan man sagtens finde små fejl. Det er produceret til krig, - ikke at det skal se kønt ud i en samling.
En kraftig læderbrik fungerer som lyddæmper, når kniven sættes i bund, - metalskedens fjeder og læderbrikken, sikrer at kniven ikke sidder og rasler.
Vi har modtaget knivene for ca 30 år siden, - de har ligget i et tykt lag fedt, - forvent at du skal gøre kniven ren, - før den kan udstilles i din samling.
Mål og vægt:
- Totallængde: 28 cm
- Klingelængde: 15,5 cm
- Klingebredde: 5 cm
- Klingetykkelse 4 mm
- Parérstykke: 5 cm bredt (4 mm tykt gods)
- Vægt: 300 gram
Vi har lært at kopierne kan have bolsters af messing, - disse tværpinde i skæftet bør være af stål, - så er det godt lavet, - de originale skæfteskaller er ikke af rosentræ, - men vi har dog set originale knivkomponenter som er omskæftet med netop rosentræ. Man kan så tvivl ved de modeller der er mærket "Germany" disse kan sagtens være lavet på fabrikken, - men er formentlig af nyere dato.