FX T12 400
Typhoon 4,5 mm med 16 skudsmagasin, 400 ccm lufttank og dæmpet pibe. PCP-riffel af meget simpel og enkel type, - fin og funktionel til prisen.
FX-modellerne opstår ud af en tangent, - ud fra at være våben med nogle basisbehov som søges løst, - tilføres komponenter fra de finere modeller og så vokser programmet fra at rumme 4-5 våben til nu at rumme over 200 modeller og varianter.
Typhoon blev skabt for at sætte en laveste pris på et kvalitets PCP-luftgevær, - ved introduktionen kostede det 3.880,- sidenhen satte man et 12 skuds 5,5 mm magasin på, - det var en forholdsvis enkel manøvre, - men så havde man et simpelt 12-skuds gevær, - som så kom til at hedde T12, - (i 4,5 mm udgaven rummer samme magasintype så 16 skud). Så var der Typhoon-fans der ville have den med større tank og så kom 400 ccm tanken fra Royale til, - derpå var der nogle der syntes at "T12 Whisper" var for dyr og blot havde behov for en dæmpet udgave - kan vi få et ur på der viser om der er tryk på tanken ... Til slut står man så med et basic gevær med alle sine påbyggede løsninger; FX T12 400
Til prisen er FX T12 400 meget gevær for pengene, - dog skal man skrive sig bag øret at det er bygget op omkring et ret simpelt system, - der oprindeligt er tænkt til at være basic-enkeltskuds-riffel.
400 ccm flasken giver 60-80 skud på denne fuld-fart udgave. Smoothbore-Twist pibe som kendes fra det øvrige FX-program giver dig tilmed et præcist luftgevær.
Bolt-action ladegreb på våbnets højre side og et skæfte der er ambidextrous / ens på begge sider.
Aftrækket er 2-trins. Sammenlignet med de bedre FX-modeller kan man godt mærke at der er sparet en sum her, - det handler om tid og dele, - hvor kan der skæres en hæl og hugges en tå og det går ud over aftrækket, - som dog stadigvæk er bedre end normale tysk-producerede fjeder-luftvåbens match-aftræk. Med andre ord; dårligere end det der er normalt for FX-våben, - men langt bedre end normale fjederluftvåbens anstrengte aftræk.
T12 400 er her vist med FX kikkert 3-12 x 44 AO med belyst trådkors. Sigtemidler til FX-luftvåben købes seperat.
Kuglefremføringen af messing blottes når der tages ladegreb.
FX 3-12 x 44 AO passer godt til T12 400, - man kan også montere en mere almindelig kikkert på riflen.
Rene linjer og ingen overflødige detaljer.
Lige ud af landevejen-PCP-gevær.
Indikator for tanktryk
Frit ophængt Smoothbore Twistpibe.
Tekniske data:
- Kaliber 4,5 mm / .177
- Totallængde cirka 115 cm
- Vægt cirka 2,9 kilo
- Ladesystem; Boltaction
- Magasintype: 16 skuds 4,5 mm fjederspændt magasin fra Bl.a Revolution og Royale
- Skæfte type, - sort, ambidextrous syntet
- Kaliber: 4,5 mm (Riflen fremstilles i; 4,5 - 5,5 og 6,35).
- Pibe: 500 mm Matchgrade, FX Smoothborre Twist, dæmpet
- Skudkapacitet: 60-80
- Tank kapacitet: 400 ccm
- Max tank-tryk 220 bar
- Sikring: Manuel type
- Sigteskinne: 11 mm dovetail, standard for luftvåben
- Indikator for tanktryk
- Aftræk: 2-trins Matchtrigger, - justérbar mellem 400 og 700 gram
- Udgangshastighed: 300 m/sek
- Udgangseffekt: 27 Joule
Prisforslag på et samlet kit:
- FX FX T 12 400 med 1 magasin i papæske
- Extra 16-skuds magasin.
- FX 3-12 x 44 Scope med ekstra batteri.
- FX no-limit montageringe.
- Montering af kikkert og indskydning med laser.
- FX pumpe, - monteret med slange og fodplade (PTFE og Locktite).
- FX hagl.
- Skydekasse model heawy.
- 100 skydeskiver.
Ialt: 13.899,00
Kun FX-luftvåben med fuld fart, - bygget på fabrikken med fuld knald på, fra start af, - ej ombyggede eller neddroslede modeller her hos os.
Se andre produkter fra samme mærke