Kasteknive
Kasteknive er omfattet af våbenloven, - vi sælger ikke kasteknive.
Vi får rigtigt mange henvendelser omkring kasteknive, - derfor denne side på vores www.
- Knivlovens §2 stk 1 nr 7; "Det kræver en tilladelse fra Politiet at erhverve, besidde, bære og anvende: Kasteknive, kastestjerner, kasteøkser og lign".
Arms Gallery forhandler ikke ovst.
Desværre er det ikke lovligt uden politiets tilladelse at; handle, bære besidde og anvende kastevåben af nogen art.
Man har sikkert kastet med kniv så længe at mennesket har brugt knive, - måske kastede vi med flintesten og ramte ved siden af målet - hvorved flinten sprak og fik skarpe sider som kunne bruges som skærende værktøj.
Knivkast er spændende romantiseret af underholdning i form af Teater (f.eks Dødsfælden), Cirkus og på film (f.eks; Desperado, Expendables serien, James Bond (Octopusy), Under Siege, Crocodile Dundee, Long Kiss Goodnight m.fl).
Mange er vokset op med; spydkast, dart, knivkast og spil som f.eks "land". De fleste har prøvet at ramme plet med en papirkugle i en skraldespand - en form for selv-konkurrence som vi er født med, - det føles "øv" når vi mislykkes og "rart" når vi rammer godt, - dobbelt rart, - hvis der er nogen der ser på, at vi har succes med kastet. Det samme gælder for f.eks; basketball, dart og knivkast, - at vi får en portion lykkehormon i belønning, når et kast går godt.
Dette stykke pladestål er klippet til knivfacon og
dekoreret med en skydeskive og fabrikkens logo.
Ofte vises deciderede kasteknive som tveægget - altså med æg på begge sider, dog er en-ægget knivklinge lige så fin at kaste med, - idet man bruger spidsen af kniven til knivkast, - kastekniven behøver ikke være skarp, - men skal den være dét, - så er en; en-ægget kniv klart at foretrække, - så man kan holde om ryggen af klingen.
Hvornår er en kniv så en kastekniv Med mangel på definition i loven er det en nærmest umulig opgave at tolke sig til. En kokkekniv er stadigvæk bare en kokkekniv, - når den sidder i et skærebrædt.
Da man lavede lovændringen der omfattede kasteknive, - var det en noget hastig og kikset affære og ser man på de retsager der har været igennem årene, - så har der været nogle meget farverige sager. F.eks har man fået digtet sig til definitioner på kasteknive, - som egentlig passer på alle knive, - herunder "dobbeltægget blad", "farvet håndtag" osv Cirkusartister som har optrådt med jonglering og knivkast i hele og halve liv har også oplevet at få en tur i maskinen.
3 små knive i et bæltehylster.
Man kan jo gøre sig den overvejelse; "om et knivdrab er værre når dette er begået med en kastekniv, - end enhver anden form for kniv" - det er da lige modbydeligt uanset, hvilket drabsvåben der er brugt.
Forbudet af kasteknive, - kom sammen med forbud af kastestjerner. Kastestjerner blev brugt som kasteskyts imod Politiet af BZ´erne tilbage i 80´erne, - bevægelsen BZ protesterede over de mange tomme lejligheder som ikke blev brugt, - ved at barikadere sig og bo i de tomme ejendomme. Politiet blev sat ind i kampen for at få husene ryddet. BZ´erne forsvarede deres barikader med kasteskyts og alt fra brosten til toiletkummer blev taget i brug, - der blev også brugt slangebøsser som skød med stålkugler og møtrikker, - der blev kastet med kastestjerner - men også rundsavklinger kom flyvende. I løbet af ganske kort tid fik myndighederne ændret lovgivningen og indrettet sig med en række målrettede forbud, - selvom de fleste med normal logik godt kunne se at der her var tale om en isoleret sag, at det allerede i forvejen var forbudt at skyde eller kaste med ting efter Politiet. Politikerne var kommet langt ved at løse lejlighedsproblemet frem for at ændre i våbenloven.
Toiletkummer og rundsavklinger er fortsat lovlige, - det er vi mange der er glade for.
Det er så tilpas morsomt at kaste med kniv, at folk nok kan finde på at gøre det alligevel, - men set fra lovgivernes side, krævede det en ganske særlig form for våbentilladelse at bruge en særlig type af knive, - som end ikke er nærmere defineret.
Før våbenlovens ændring havde man regelværk nok til at kunne vurdere enhver form for straf til en fængselskandidat som havde misbrugt en kniv.
Er det en køkkenkniv?
Gode råd om kasteknive:
- Kast aldrig kastevåben efter eller imod mennesker eller dyr.
- Undgå løsthængende tøj, - hættebluser og kjoler går ikke godt i spænd med kastevåben.
- Brug af ordentligt kastemål og bagfang er nødvendigt.
- Tænk på underlaget, - hærdet metal kan knække ved træf af f.eks hårdt træ, tab på sten osv.
- Ved træning bør man have 3-5 ens knive.
- Hold samme afstand og fodstilling til målet.
- Lås i håndledet og lad albue og skulder klare arbejdet.
- Jo færre rotationer, - desto mindre krafttab og større præcision. For en kniv er en 1/2 omgang optimal og for økser er 1 omgang optimalt.
- Når våbnet udtages af kastemålet, - skal det gøres i retning med bladet, - bræk aldrig i blad eller skær fra side til side, - træk og vrik KUN i klingens smalle retning.
- Kasteanlæg (Kastevåben og skiver), - F.eks i forbindelse med; byfester, events o.lign skal være politigodkendt.
Nogle knive er bedre egnet end andre, - nogle vil gerne have en kniv i balance på midten, - andre vil have tunge knive, - det er en smagssag.
- Alle kastevåben uanset pris; kan ødelægges på ganske kort tid, - når de bruges forkert.
- Klassisk kiks er at knivene eller økserne der allerede sidder i en skive, - rammes af efterkommende, - det koster i knivskæfter og økseskafter. Brug evt større eller flere skiver.
Man kan kaste med de fleste knive og økser, - men det er også når man kaster med disse ting at de går i stykker.
Der er mange måder at dyrke knivkast på, - Vi har brugt denne korte instruktion helt tilbage fra vore gamle trykte kataloger:
KAST KNIV SÅLEDES:
- Lange kast: Blødt håndled — hold i spidsen af bladet.
- Korte kast: Stift håndled — hold langt inde på bladet.
- Kniven skal rotere en halv omgang rundt om sig selv i mellem kasteren og målet.
At ramme målet; hver gang, opnås kun gennem flittig træning i bedømmelse af afstand og det dertil korrekte greb på kniven.
Ved at have flere ens knive lettes træningen og gør knivkast sjovt og fornøjeligt.
Fra cirkusmiljøet og gamle naboer har vi lært at;
- Kast, - hvor man holder i knivsbladet hedder "halfturn" og bruges normalt på kort afstand.
- Kast, - hvor man holder i skæftet hedder "fullturn" og bruges normalt på længere afstand.
- Lær at gøre det rigtigt på kort afstand, - øg derpå afstanden.
- Knive er farlige, - pas på.
Ovst er Arms Gallery´s betragtninger og tolkninger.
Gældende lov og evt efterfølgende ændringer, domstolenes afgørelser osv er det; landets borgere har at rette sig efter.
- Spørg os hellere i en konkret sag, - for at undgå misforståelser.
- Søg selv yderligere information i våbenlovene på Retsinformation, søg "Våben", søg "Knive"
Varenr: om Kasteknive