17-04-2006 16:08:18
Skydning med bue og pil
Tegneserien herunder forklarer kort og godt, om skydning med bue og pil:1. Pilen har 3 faner, - 2 forskellige farver. Den fane der kun er én af, - skal vende udad, - væk fra selve buen, - når pilen sættes på strengen i 90° vinkel.
2. Fingerbeskyttelse, - den viste "fingertab" er en hjælp til svuldne fingre. Nogle vil anbefale at man skyder uden beskyttelse, for at hærde sine fingerspidser, - andre igen vil hævde at "fingertab´en" giver et mere ens og glat slip af strengen. Med eller uden fingertab; læg 3 fingre til strengen, - pegefinger over pilen, - langemand + ringefingeren under pilen.
3-finger handsker og quickreleaser forhandles også.
3. Man kan se, - hvad man foretager sig og nemmere styre bue og pil, - ved at kæntre den lidt på skrå.
4. Strengen og pilen trækkes til ankerpunktet. For almindelige buer, - der er justeret eller tilpasset skytten, - kan det circa passe med at man kysser strengen med mundvigen og næsen er tæt på strengen. Visse buer har en maksimaltræklængde, - der ikke bør overskrides.
5. Hold buen, med pilen ca vandret.
6. Sigt ud af pilen, - er du tæt på målet, - holder du spidsen lige på sideværts, - men en kende under midten af målet. Er du lidt længere fra målet, - sigt da lige på sideværts, - men hold spidsen en kende over målet. Start tæt på skydemålet og bevæg dem derpå lidt længere væk, _ efterhånden som De bliver fortrolig med grejet.
7. Slip strengen med alle 3 fingre samtidigt, - strengen må helst ikke rulle ud af dine fingre, - det giver skæve skud!
8. Sørg for omtanke med din bueskydning, - have et sikkert bagfang, - f.eks et gammelt tæppe. Skyd ikke på dyr og mennesker, - men på skydemål, - fremstillet til formålet, - hjemmelavet eller færdigkøbt.
Børn i voksealderen, - må ikke skyde med for kraftige buer, - man bruger nogle rygmuskler til bueskydning som ikke bruges i større udstrækning i dagligdagen, - bueskydning med for kraftige buer, - kan skade børnenes ryg. Voksne skal også passe på.
God fornøjelse med bueskydning, - og nyd glæden ved at pirke til dine instinkter... For 50.000 år med bueskydning, - har sat spor i vores gener...