Ekstra Bladet 25/7-15 (Ritzau 112)
3 unge mænd laver drive-by´s i København
Link til artiklen på www.eb.dk åbner i et nyt vindue
Tre mænd skød tilfældige folk på gaden med hardball-pistol
Tre mænd er anholdt, efter at have moret sig med at skyde med plastikkugler mod tilfældige personer
Tre mænd i begyndelsen af 20'erne er natten til lørdag blevet anholdt, efter
at de har chikaneret tilfældige personer og bilister i København ved at skyde
efter dem med såkaldte hardballpistoler.
Flere af ofrene er blevet behandlet på skadestuen, og ifølge Københavns
Politi er det heldigt, at ingen er kommet alvorligt til skade.
- Et antal forurettede har været på skadestuen, og lægerne har sagt, at de
her hårde plastikkugler, der er blevet skudt med, kan forårsage alvorlige
skader. Man kan miste et øje eller synet, hvis uheldet er ude, siger Morten
Smith, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.
Politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvor mange personer der har
været mål for de tre mænds skyderier. Efterforskningslederen opfordrer
derfor folk til at henvende sig, hvis de er blevet ramt eller har set noget.
- Nogen tænker måske, at de bare har været udsat for tåbelige
drengestreger, men vi vil gerne høre fra dem alligevel, så vi kan registrere
det, siger Morten Smith.
Det var en patrulje, der fik sat en stopper for løjerne, da den ved totiden
spottede bilen med de tre mænd på Frederiksberg.
- Vi fik flere anmeldelser og oplysninger om skyderier mod personer og
biler på kort tid, og så kunne vi efterhånden stykke et godt billede sammen
af den bil, der blev skudt fra, siger Morten Smith.
Der er fundet "adskillige" hardball-pistoler i bilen, tilføjer han.
Politiet vil forsøge at få de tre mænd fremstillet for en dommer lørdag
formiddag med henblik på varetægtsfængsling.
Varenr: EB 25/7-15